Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel med ultimatum til AC: 'Skriv under og spil'

Af Jeppe Augustsen
30.11.2021 Kl. 23:00
Thomas Tuchel opfordrer Andreas Christensen til at forlænge med Chelsea, hvis han vil have mere spilletid.

Som det ser ud lige nu, så har Andreas Christensen konktraktudløb med Chelsea efter denne sæson.

Der har været mange forskellige meldinger, og forleden forlød det, at der var en mundtlig aftale på plads mellem danskeren og Chelsea.

Til en pressekonference blev Thomas Tuchel spurgt ind til situationen med 'AC', og her lagde han ikke skjul på, at danskeren skal forlænge sin kontrakt, hvis han vil have spilletid. 

– Jeg har ikke noget godt nyt. For nogle uger siden var det min forståelse, at Andreas ville det samme som mig og klubben. Det er derfor, at det – efter min mening – var en situation uden problemer, fordi alle ville det samme.

– Vi har ventet længe på bekræftelsen nu. Det er op til Andreas at handle uden for banen, som han gør på banen

– Han siger til os, at han elsker Chelsea, ønsker at blive og være en del af en stor klub, og det er han. Jeg mener, han er et perfekt match. Han er ikke færdig her. Hans karriere her er ikke slut.

– Han kan stadig udvikle sig til at blive en stor, stor spiller, men som jeg sagde, så er det op til ham. Vi håber på det (en kontraktforlængelse, red.), lyder det fra Tuchel. 

På pressemødet blev Chelsea-manageren også spurgt, om han tror den manglende spilletid har indflydelse på, hvorfor Andreas Christensen ikke forlænger. Her svarede han:

– Nej, det modsatte. Vi håber, at det kan påvirke kontraktsituationen en lille smule. Min forståelse var, at vi inden for en kort periode kunne komme med godt nyt. Jeg sagde i landsholdspausen, at der nok kun var tale om dage, før vi kunne komme med godt nyt omkring Andreas.

– Sådan som jeg forstod det vil klubben det samme, spilleren vil det samme, og træneren vil det samme – nemlig at blive. Derfor har vi brug for forpligtelse, og så kan vi fortsætte, slutter Chelsea-manageren.

Annonce