Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Travl sommer: Solskjær øjner stor Premier League-byttehandel

Af Jeppe Augustsen
08.04.2021 Kl. 18:26
Manchester United vil undersøge mulighederne for at hente Declan Rice i en byttehandel.

Jesse Lingard er opblomstret efter sit januarskifte til West Ham, og det har resulteret i, at West Ham ønsker at hente ham på permanent basis til sommer.

Det vil Manchester United udnytte til deres fordel. Det skriver The Athletic.

Ole Gunnar Solskjær er angiveligt interesseret i Declan Rice, og han vil undersøge muligheden for at lave en byttehandel med The Hammers, når de to klubber skal indlede forhandlinger om en transfer af Jesse Lingard. 

Manchester United vil se tiden an i løbet af sommervinduet, da en mulig handel også afhænger af jagten på andre transfermål.

Ifølge The Athletic er det en prioritet for David Moyes at sikre Jesse Lingard på permanent basis.

Tidligere i dag berettede vi en historie fra Daily Mirror om, at Manchester United vil kræver omkring 260 millioner kroner for den engelske midtbanespiller.

Annonce