Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United smækker prisskilt på Lingard

Af Morten Bruun Jørgensen
08.04.2021 Kl. 06:08
West Ham er meget interesseret i at købe Jesse Lingard, som Manchester United nu har prissat.

Seks mål og fire assists i otte kampe står Jesse Lingard noteret for hos West Ham indtil videre, og de flotte præstationer under lejeopholdet har fået London-klubben til at beslutte sig for at ville gøre alt for at købe englænderen fri af kontrakten med Manchester United til sommer.

Det skriver Sky Sports.

Og Manchester United kræver tilsyneladende en sum, hvor West Ham kan være med, som The Hammers’ tidligere ejer Simon Jordan mente, at prisen kunne blive over 500 millioner kroner.

Men hvis man skal tro The Mirror har Manchester United smækket et prisskilt på 260 millioner kroner på Lingard, som i lang tid ikke har været i nærheden af at være fast mand hos De Røde Djævle.

Den pris må det næsten formodes, at West Ham vil betale med tanke på, hvad midtbanespilleren hidtil har leveret for klubben, der ligger lunt i svinget til at havne i Champions League næste sæson og dermed få mange millioner ind på klubkontoen.

Annonce