Transferbombe: Real Madrid har budt 1,1 milliard kroner
Real Madrid har taget et markant skridt i jagten på en af de største stjerner i La Liga, hvor er milliardbud er blevet afsendt.
Det drejer sig om Atlético Madrids stjerneangriber i form af Julián Álvarez, men den spanske gigant er allerede blevet mødt af en kontant afvisning.
Ifølge Sky Sports har Real Madrid fremsendt et bud på 150 millioner euro – svarende til cirka 1,12 milliarder danske kroner – for den argentinske landsholdsspiller. Det gør tilbuddet til et af de største i fodboldhistorien.
I en officiel pressemeddelelse bekræfter Los Blancos henvendelsen.
– Real Madrid CF meddeler, at klubben efter dagens bestyrelsesmøde har afgivet et tilbud på 150 millioner euro til Club Atlético de Madrid på Julián Álvarez.
Atlético Madrid havde dog ingen intentioner om at sælge sin offensive nøglespiller.
– Efter at have gennemgået og vurderet tilbuddet har Atlético de Madrid takket klubben for tilbuddet, der er fremsat inden for rammerne af de gode relationer, der eksisterer mellem de to klubber. De har afvist buddet med henvisning til spillerens frikøbsklausul.
Den klausul lyder angiveligt på hele 500 millioner euro, hvilket svarer til omkring 3,73 milliarder kroner.
Onsdagens transferrygter: Real Madrid vil hente Arsenal-stjerne
Real Madrid i heftig transferkamp
Álvarez er blevet et højt prioriteret transfermål for Real Madrid efter sine stærke præstationer siden skiftet fra Manchester City i 2024.
Tidligere har også Barcelona forsøgt sig med et bud på omkring 100 millioner euro – cirka 746 millioner kroner – uden succes. Den 26-årige angriber skulle dog angiveligt drømme om netop den spanske mesterklub.
Andetsteds forlyder det, at Thomas Nørgaard bliver den nye cheftræner i Brøndby. Her er prisen for at hente succestræneren i Sønderjyske.
Efter kollaps på landsholdet: Storklub i kontakt med Christian Eriksen

















