Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Træls dag på kontoret: Premier League-klub glippede 14 spillere på Deadline Day

Af Emil Plovgaard
02.02.2023 Kl. 16:24
Det var ikke alle, der kunne gå glade hjem fra kontoret på Deadline Day.

Everton må hænge noget med mulen i disse dage.

Tabelmæssigt ser det ikke for godt ud, og klubben fik så absolut heller ikke det bedste transfervindue.

Ingen tilgange var, hvad det blev til, mens en af klubbens store profiler, nemlig Anthony Gordon, blev solgt til Newcastle.

LÆS OGSÅ: Nu er alle anklager mod Greenwood droppet

Men det var ikke fordi, at Everton ikke forsøgte.

Klubben blev sat i forbindelse med flere spillere, såsom Paul Onuachu og Kamaldeen Sulemana, der i stedet begge skiftede til de direkte nedrykningskonkurrenter fra Southampton.

Nu skriver Teamtalk dog, at Everton havde snøren ude efter 14 spillere – men at ingen af disse blev en realitet.

De afviste Everton på Deadline Day:

  • Olivier Giroud
  • André Ayew
  • Paul Onuachu
  • Che Adams
  • Michy Batshuayi
  • Sheraldo Becker
  • Beto
  • Jean-Philippe Mateta
  • Lucas Joao
  • Ismaila Sarr
  • Kamaldeen Sulemana
  • Nicolo Zaniolo
  • Kalvin Phillips
  • Conor Gallagher

Det er i særdeleshed skidt for klubben, som var så indstillet på at hente en ny angriber inden transfervinduets afslutning. Nu er overlevelseschancerne skrumpet noget ind.

Ifølge statistikfirmaet FiveThirtyEight er der 68 procents sandsynlighed for, at Everton rykker ned i denne sæson.

Samme firma vurderer i øvrigt, at der er 30 procents sandsynlighed for, at klubben tilmed ender som nummer sjok i Premier League.

Her tildeles den nuværende sidsteplads, Southampton, blot 29 procent. The Saints har også formået at sikre sig forstærkninger i løbet af januarvinduet, hvor man har hentet blandt andre Paul Onuachu og Kamaldeen Sulemana.

LÆS OGSÅ: PL-spiller blev tilbagekaldt under lægetjek

LÆS OGSÅ: Derfor er anklagerne mod Greenwood droppet

Annonce