Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham slagtes efter grusom første halvleg: "Det minder om et trafikuheld"

Af Emil Plovgaard
23.04.2023 Kl. 13:55
Newcastle er i gang med at køre Tottenham midtover.

Tottenham har gjort brug af en fembackskæde i løbet af hele sæsonen. Om det var ændringen til at spille med fire mand nede i forsvaret, der gjorde udfaldet, skal vi lade være usagt, men ikke desto mindre er klubben bagud med 0-5 til Newcastle efter de første 45 minutter.

Det var også en stilling, der var at finde på måltavlen efter bare 21 minutter, og beslutningen om at spille med fire mand i forsvaret fra start, bliver nu slagtet i den engelske presse.

– Stellinis beslutning om at spille med fire mand i forsvaret er noget totalt rod efter bare ni minutter. Så kynisk af Newcastle, men Tottenham er i total opløsning, lød det fra Sky Sports' Nick Wright.

LÆS OGSÅ: Tottenham ydmyges af Newcastle – kun overgået af én klub

Kritikken blev gengivet af kollegaen Alan Smith på selvsamme kanal.

– (Pedro, red.) Porro aner ikke, hvor han er. Det minder om et trafikuheld. Tottenham er i fuldstændig opløsning. Det kan blive værre, sagde Smith.

Jacob Murphy, Joelinton og Alexander Isak har stået bag scoringerne indtil videre. Murphy og Isak har nettet to gange hver.

Der er i øjeblikket pause i opgøret, hvor der altså som bekendt står 5-0 til Newcastle.

LÆS OGSÅ: Tottenham tager kontakt til portugiser

LÆS OGSÅ: Her er forklaringen: Derfor bliver målmænd ved med at 'fake' skader

Annonce