Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham ydmyges af Newcastle - kun overgået af én klub

Af Jeppe Augustsen
23.04.2023 Kl. 13:36
Newcastle har fået en drømmestart i kampen mod Tottenham.

Der er kamp om de sidste pladser i top fire, og derfor er der også vigtige point at spille om i dagens kamp mellem Newcastle og Tottenham, der ligger på henholdsvis 4. og 5. pladsen.

I skrivende stund lader det dog til at blive en overbevisende sejr til The Magpies.

Fem gange på 20 minutters spil har hjemmeholdets fans kunne bryde ud i jubel på St. James Park. 

Efter et minuts spil scorede Jacob Murphy, og fire minutter senere var det Joelinton, der sendte bolden i nettet. Da der var spillet 8 minutter og 12 sekunder hamrede Jacob Murphy igen bolden i kassen til 3-0. 

I det 19. minut scorede Alexander Isak til 4-0, og da der var spillet 20 minutter og 12 sekunders spil gjorde svenskeren det også til 5-0.

Man skulle tro, at det er den hurtigste 5-0-føring i Premier Leagues historie, men det er det ikke.

I 2019 var Manchester City også foran 5-0 mod Watford, og dengang var der blot spillet 18 minutter. Det skriver Opta Stats. 

Manchester City vandt opgøret 8-0 og kom på 6-0 i det 48. minut.

LÆS OGSÅ: Avis: 'Ny' Chelsea-signing har fortrudt sit skifte

Annonce