Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To profiler ude: Sådan stiller Arsenal op mod Atlético Madrid

05.05.2026 Kl. 13:14

Arsenal skal tirsdag aften forsøge at spille sig i Champions League-finalen for anden gang, når Atlético Madrid er modstanderen. 

Tre gange tidligere har The Gunners stået i en europæisk finale, og hver gang har klubben tabt. 

UEFA Cup-finalen i 2000, Champions League-finalen i 2006 og Europa League-finalen i 2019. 

Stor profil stopper hos Viaplay

Nu står Mikel Artetas mandskab med gode muligheder for at stå i finalen mod enten PSG eller Bayern München om en måneds tid. 

Den første semifinale i Madrid endte 1-1, og dermed har London-klubben et udmærket udgangspunkt med til den engelske hovedstad. 

Det bliver dog også en kamp, hvor Mikel Arteta må undvære Mikel Merino og Jurrien Timber, som er ude med skader. 

Særligt sidstnævnte havde formentlig været et godt bud på en spiller til startopstillingen, men han vil nu formentlig blive erstattet af Ben White. 

Til gengæld er både Kai Havertz og Martin Ødegaard blevet meldt klar til kamp.

I weekendens Premier League-kamp sparede Mikel Arteta flere spillere, og vi kommer herunder med vores bud på, hvordan Arsenal stiller op i aften. 

Arsenal (4-3-3): Raya; White, Saliba, Gabriel, Hincapié; Rice, Zubimendi, Eze; Saka, Gyökeres, Trossard

Diego Simeone skiftede ti markspillere i weekendens La Liga-kamp, og det spanske storhold forventes at stille op som følger:

Atlético Madrid (4-4-2): Oblak; Llorente, Pubill, Hancko, Ruggeri; Simeone, Koke, Cardoso, Lookman; Griezmann, Alvarez

Der er kampstart klokken 21.00, og opgøret kan ses på TV3+ og Viaplay.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce