Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Premier League-manager: Her er Erik ten Hags store problem

Af Emil Plovgaard
02.10.2023 Kl. 14:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Erik ten Hag er sandsynligvis frustreret efter Manchester Uniteds nederlag til Crystal Palace.

Efter en succes, hvor Manchester United sluttede som nummer tre i Premier League og vandt Carabao Cuppen, så er denne sæson hidtil forløbet noget anderledes.

 

Lørdagens nederlag til Crystal Palace betyder, at klubben har tabt de første fire ud af syv kampe i denne Premier League-sæson. Derfor er man aktuelt placeret på en 10.-plads i Premier League.

Den tidligere Premier League-manager Alan Pardew har givet sit besyv på situationens alvor hos De Røde Djævle.

Og han mener, at det er et stort problem for Erik ten Hag, at hans signings ikke leverer.

– Spillestilen kan man glemme alt om, hvis man ikke har de rette spillere.

– Han har stået i spidsen for signings af spillere lige fra Antony til Mason Mount, og Casemiro er også stødt til. De er hans spillere.

– Der er ingen steder at skjule, når de er dine spillere. Jeg har været der, og jeg kender til det, så når en eller to af disse mislykkedes, så er det et stort, stort problem for dig.

– Jeg ved, at der er en masse brok omkring Rashford. De gav ham en lukrativ kontrakt. Han er formentlig blandt de 10 bedst betalte spillere i landet. Fortjente han virkelig den kontrakt? Gjorde han nok i den lille periode, hvor han var succesfuld i slutningen af sidste sæson? Jeg ved det ikke, siger Pardew til talkSPORT.

Manchester United er værter for et Premier League-opgør mod Brentford på lørdag. Inden da gælder det Galatasaray i Champions League – også på hjemmebane.

Thomas Frank og kompagni kan inden opgøret mindes den store 4-0-lussing, som man tildelte Manchester United på Old Trafford i sidste sæson.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Avis: Liverpool idømt bøde trods VAR-brøler

2. Erik ten Hag bekræfter: United-profil skal opereres

3. Liverpool-stjerne risikerer straf efter kommentar

4. "Bizart" – Endnu en VAR-brøler i Premier League?

5. Har aldrig set noget lignende: Derfor imponerer Chelsea-flop

Annonce