Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-spiller kritiserer Klopp: “Det er et stort problem”

Af Emil Plovgaard
03.02.2023 Kl. 17:10
Jürgen Klopp får nu heftig kritik.

Jürgen Klopp får kritik af den tidligere Liverpool-spiller Luis Enrique i et nyt interview.

Den tyske manager har vist sig at være alt for loyal over for enkelte spillere i klubben, lyder kritikken.

– Jeg mener, Klopp har været en smule for loyal over for visse spillere. Pep Guardiola talte om det for ikke så længe siden, og vi kan også se det på den måde, som Joao Cancelo har forladt Manchester City på. Det er samme problem.

– Ud over det, så er det også et problem ikke at styrke truppen, når man gør det godt. I fodbold kan man ikke altid vinde, især når man ser på, hvor mange penge topholdene bruger.

– Men Liverpool skal være med deroppe, hvor man kæmper om trofæer. Det er det triste. I sidste sæson kæmpede vi med om alle trofæer, men i denne sæson kæmper Liverpool med at nå ind i top-seks. Det er fordi denne sæsons hold er værre end sidste sæsons. Noget, der ikke burde ske.

– Så det er et stort problem ikke at forbedre holdet, når der var brug for det, og nu har vi et stort problem, fordi man skal kæmpe sig til en højere placering i tabellen, lyder det fra Luis Enrique i et interview med BestGamblingSites.

Liverpool har gang i en forfærdelig sæson, hvor klubben i øjeblikket frister en tilværelse på niendepladsen.

Der er syv point op til en Champions League-plads, og man er 21 point efter rækkens aktuelle tophold, Arsenal.

LÆS OGSÅ: Klopp med stikpille til Chelsea

LÆS OGSÅ: Sådan så Premier League-tabellen ud uden VAR

Annonce