Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp med stikpille til Chelsea: "Forstår det ikke"

Af Emil Plovgaard
03.02.2023 Kl. 15:12
Jürgen Klopp forstår ikke, hvordan den del af forretningen fungerer.

Chelsea har brugt omkring 2,5 milliarder kroner alene i løbet af januarvinduet.

Amerikanske Todd Boehly overtog ejerskabet af Chelsea umiddelbart inden Premier League-sæsonen.

I sommerens løb blev spillere som Wesley Fofana, Kalidou Koulibaly, Marc Cucurella og Raheem Sterling hentet til Stamford Bridge.

LÆS OGSÅ: Sådan ville Premier League-tabellen se ud uden VAR

Og i januar er forbruget altså blot fortsat, hvor man har budt velkommen til otte nye ansigter.

Enzo Fernández, Mykhailo Mudryk, Noni Madueke, Benoît Badiashile, Andrey Santos, Malo Gusto og David Datro Fofana er hentet permanent til klubben, mens João Félix er tilstødt klubben på en lejeaftale.

På et pressemøde fredag blev Liverpool-manager Jürgen Klopp spurgt ind til det store forbrug hos konkurrenterne.

– Jeg siger intet uden min advokat! Jeg forstår ikke den del af forretning, hvad man kan gøre, og hvad man ikke kan gøre. Det er et stort antal (nye spillere, red.) i de to seneste vinduer.

– Hvad angår spillerne, de har hentet til, så har jeg aldrig tænkt, hvorfor de gjorde det. De er alle rigtig gode spillere, så ud fra den synsvinkel, bør man lykønske dem med, at det kan lade sig gøre. Jeg forstår ikke, at det er muligt, men det er ikke mig, der skal forklare, hvordan det fungerer. Forhåbentlig ved I alle (journalister, red.), hvordan det fungerer, og så er det fint, siger Klopp ifølge Goal.com.

LÆS OGSÅ: Dansker rasende på Premier League-klub

LÆS OGSÅ: Tidl. PL-spiller revser Uniteds stab

Annonce