Thomas Frank tæt på exit – stor klub trækker i ham
Tottenham Hotspur har kastet blikket på Thomas Frank som deres næste manager, og interessen fra den engelske storklub vækker bekymring i Brentford-lejren.
Ifølge TBR Football ser flere Tottenham-folk den 51-årige dansker som den perfekte kandidat til at lede holdet videre.
Prisen for at hente Frank skulle efter sigende ligge omkring 80 millioner kroner.
Frank har leveret stærke resultater med Brentford og har igen ført klubben til en placering i Premier Leagues øverste halvdel – og det med begrænsede midler.
Brentford har under Franks ledelse etableret sig som et underholdende og stabilt mandskab i ligaen.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Hos Tottenham er behovet for fornyelse tydeligt. Klubben sluttede skuffende som nummer 17 i Premier League – trods en triumf i Europa League – og træner Ange Postecoglou kan være på vej ud.
Frank står som en af de mest spændende kandidater, og han roses bredt i fodboldverdenen – blandt andet af Pep Guardiola, der tidligere har spået danskeren en stor fremtid.
Med Champions League-fodbold på menuen og et talentfuldt hold i truppen kan Tottenham være en attraktiv næste destination for Thomas Frank, der nu kan få chancen for at kæmpe med om trofæer.
Andetsteds forlyder det, at Christian Eriksen skal hjem til OB.