Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank sælger stjerne på én betingelse

Af Alexander Walther Petersen
29.05.2025 Kl. 10:49

Thomas Frank råder over to offensive profiler i Brentford, der meget vel kan blive solgt i sommerens transfervindue.

Det drejer sig om Bryan Mbeumo og Yoane Wissa.

Særligt førstnævnte har cementeret sin status som en af Premier Leagues mest spændende offensivspillere i denne sæson.

Det er blevet til hele 20 scoringer og syv assists for den franske kantspiller, der har været en ustoppelig kraft for Thomas Franks London-mandskab, og hans præstationer har utvivlsomt tiltrukket sig stor opmærksomhed fra Europas topklubber.

The Bees kan derfor godt begynde at forberede sig på et sommersalg af den tidligere Troyes-spiller.

Franskmanden er efter sigende klar til at tage det næste skridt i karrieren, og en række storklubber spejder allerede efter hans underskrift.

Newcastle, Manchester United, Liverpool og Arsenal er alle ganske varme på idéen om, at bringe den afslutningsstærke spiller til deres klub, når transfervinduet åbner d. 1. juni.

Ifølge Newcastle World skifter Bryan Mbeumo klub denne sommer, hvis én betingelse bliver indfriet.

Det handler i bund og grund om, at Newcastle og de andre interesse klubber fra Premier League punger ud med det rette beløb.

Meldingerne går således på, at Brentford forlanger i omegnen af 526 millioner kroner. Det har The Telegraph tidligere løftet sløret for.

The Magpies skulle efter alt at dømme føre kapløbet om kantspillerens signatur i skrivende stund, da Eddie Howe og kompagni jagter forstærkninger til næste sæson, der byder på Champions League-fodbold på St. James’ Park.

The Bees har tidligere bedrevet store salg af spillere som Ivan Toney og Ollie Watkins, mens Bryan Mbeumo og Yoane Wissa snart kan blive de næste i rækken.

Torsdag kom det desuden frem, at Thomas Frank har sikret sig en forsvarsstjerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce