Thomas Frank roser Arsenal-emne
Thomas Frank er ude med roser til en spiller, som Arsenal meldes interesseret i.
Danskeren har fået arbejde hos britiske BBC som slutrundeekspert ved dette EM.
Her dækkede han kampen mellem Rumænien og Ukraine mandag.
For nylig kom det frem, at Arsenal havde taget kontakt til Artem Dovbyk fra Girona.
Den ukrainske landsholdsspiller har netop afsluttet en imponerende sæson, hvor han scorede 25 mål og lagde op til yderligere 10 i sine 41 kampe for Girona, der endte på tredjepladsen i La Liga.
Thomas Frank tror, at Dovbyk går en stor fremtid i møde, og at den meget vel kan være placeret i Premier League.
– Der er en masse klubber, der kigger på ham. Det er der ikke tvivl om. Jeg kunne sagtens se ham i Premier League i fremtiden. Jeg føler, at hans venstre fod er meget god, lyder det fra Frank til engelsk TV ifølge The Boot Room.
Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, gemmer der sig en frikøbsklausul på omtrent 300 millioner kroner i Dovbyks kontrakt med Girona.
Arsenal er desuden klar med et stort bud på superstjerne inden for de kommende dage.
Det er desuden kommet frem, hvem Brentford indleder den kommende Premier League-sæson imod.



















