The Maestro: Englands glemte verdensstjerne

En dynamisk angrebsduo

Fulham har aldrig vundet et større trofæ i klubbens 147 år lange historie. Men The Cottagers har i lange perioder udviklet en teknisk og seværdig spillestil, i ganske fin tråd med det kræsne hjemmepublikums smag.  

I 1950’erne havde Fulham en stærk periode, hvor især to offensive profiler spillede sig ind i fansenes hjerter og markerede sig som klubbens største historiske profiler. Deres samarbejde var sublimt. De to publikumsfavoritter var Johnny Haynes og Bedford Jezzard. De var yderst forskellige i deres kompetencer og kvaliteter, og klædte og supplerede derfor hinanden til perfektion.

Playmakeren Haynes (født på denne dag i 1934) var et gudbenådet teknisk talent. Med tiden blev han synonym med Fulham FC og hans statue står i dag foran Craven Cottage. Som var han udstyret med en indre radar, var han i stand til at forudse spillet og med- og modspilleres løbebaner. Han og Bedford Jezzard udviklede en synkroni og et symbiotisk samspil. Jezzard var en powerforward med et helt exceptionelt antrit. Han regnedes dengang for engelsk fodbolds hurtigste angriber.

The Maestro

Opskriften på den næsten telepatiske synergi var typisk således: Haynes faldt ned i banen og vendte væk fra opdækningen, men fik front mod modstandernes mål med elegante kropsfinter. Han var i stand til at tæmme enhver aflevering inden for spilafstand. Så plantede han kniven med en perfekt timet pasning til Jezzard, der spurtede fra fjendens forsvar og knaldede kuglen i netmaskerne. Det gav afkast i form af et ocean af chancer og mål.

I 1954 scorede Haynes 16 gange og Jezzard var ustoppelig med 39 kasser! Begge fik debut på det engelske landshold, trods klubbens daværende status i 2. division. Stjernen med flødefoden, Johnny Haynes, fik chancen i en kamp mod Nordirland i Belfast, hvor han scorede i Englands 2-0-sejr. Det lagde fundamentet til en fantastisk landsholdskarriere med 56 caps og national legendestatus. Supporterne gav ham beundrende tilnavnet ”The Maestro”. Med tiden blev han anfører på det engelske landshold og blev generelt opfattet som nationens mest innovative og virtuose fodboldspiller.

Den højest lønnede

I 1961 gik bølgerne højt i engelsk fodbold. En langvarig og intens debat resulterede i, at klubberne ophævede lønloftet i de professionelle ligaer. Spillerforeningen havde længe presset på for en afvikling af de 20£ om ugen, der var det tilladte løn-maksimum, men skeptiske røster forudså, at ændringen ville blive i de store, pengestærke klubbers favør. Det kom til at holde stik.

Fulhams største stjerne, Johnny Haynes, blev den officielt første til at udnytte de nye kontraktlige muligheder ved at skrive en aftale med klubben på 100£ om ugen. I dag lyder det af latterlige småpenge, men det udhulede reelt klubbens økonomi.

De næste par sæsoner sloges the Cottagers i bunden, og i 1964 var man nødsaget til at sælge stortalentet Alan Mullery til Tottenham. Trods tilstedeværelsen af den loyale superstar, Haynes, kom Fulham til at hænge fast i den tunge ende af 1. division.

Brækkede begge ben i bilulykke

Også Johnny gik en periode med stor modgang i møde.

I 1962 cruisede han en tur op ad badebyen Blackpools brede boulevard ud mod havet. Et pludseligt og voldsomt vindstød blæste hans sportsvogn over i den modsatte kørebane, og Haynes blev frontalt påkørt. Han slap med livet i behold, men brækkede begge ben. Det satte, i sagens natur, karrieren voldsomt tilbage. Året forinden havde Johnny anført et sprudlende engelsk landshold i en uforglemmelig 9-3-sejr på Wembley over arvefjenden Skotland. Han scorede to gange i triumfen. Han blev hædret med en 3. plads i Ballon d’Or afstemningen, kun overgået af Omar Sivori og Luis Suarez.

Genoptræningen efter ulykken kostede næsten hele sæsonen 1962-63. Haynes kom tilbage og genindtog rollen som Fulhams superstar. Men niveauet var alligevel ikke helt som før, og han fik ikke flere landskampe for England.

Kun 1 titel i karrieren

I 1968 rykkede Fulham ned i 2. division, og allerede året efter helt ned i den tredjebedste række. The Maestro tog til Sydafrika og afsluttede karrieren med et mesterskab dernede. Hans eneste titel.

Siden bosatte han sig med sin kæreste gennem mange år i Edinburgh, hvor de drev et vaskeri. I 2005 blev Johnny ramt af en hjerneblødning mens han kørte bil, hvilket forårsagede en ulykke. Han døde efter 20 dage i koma på hospitalet.

John Norman Haynes blev 71 år gammel.

Læs om Haynes’ landsholdskammerat, Nat Lofthouse: Han gik fra kulminearbejder til engelsk landsholdshelt