Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag svinger øksen: Vil skille sig af med otte spillere

Af Emil Plovgaard
03.08.2023 Kl. 10:30
Erik ten Hag har indtil videre vist sig nådesløs i sin tid som United-manager, og noget tyder på, at han fortsætter den stil.

Erik ten Hag har lavet mange ændringer, siden han overtog styringen hos Manchester United sidste sommer.

Flere store beslutninger er blevet truffet i den forholdsvis korte periode – blandt andet kan nævnes, at Cristiano Ronaldo-sagaen førte til, at portugiserens aftale blev ophævet.

 

Senest har Erik ten Hag skilt sig af med David de Gea, da han i stedet ønsker at satse på den mere boldsikre André Onana, der er hentet hos Inter Milan.

Indtil videre har det fungeret meget godt, at den hollandske manager har været nådesløs i stort set alt, hvad han har foretaget sig. Det blev til en tredjeplads i Premier League og et trofæ i Carabao Cuppen, men sæsonen bød dog også på enkelte misser, såsom 0-7-nederlaget til Liverpool.

Mason Mount og André Onana er hentet til klubben indtil videre denne sommer, mens Rasmus Højlund ventes præsenteret lørdag.

Derudover ventes det, at klubben laver en et-årig aftale med Jonny Evans, der tidligere på sommeren vendte tilbage til Old Trafford efter otte år væk fra klubben. Det kan føre til, at Harry Maguire skydes af sted.

Klubben har solgt Anthony Elanga, Zidane Iqbal, Ethan Laird, Alex Telles, Nathan Bishop og Charlie Savage denne sommer, men Ten Hag er klar til at svinge øksen igen.

Hele otte spillere kan være på vej ud, melder Manchester Evening News.

Foruden Maguire, er der tale om Dean Henderson, Donny van de Beek, Fred, Eric Bailly, Brandon Williams, Hannibal Mejbri og Scott McTominay.

Salgene af de otte spillere vil – håber klubben selv – indbringe i omegnen af 837 millioner kroner, skriver avisen.

Ydermere lyder det, at det – efter Højlund er på plads – vil give plads til yderligere to signings denne sommer.

Hvem klubben så vil gå efter nævnes ikke, men Sofyan Amrabat fra Fiorentina sættes i den grad i forbindelse med et skifte til klubben, mens man på rygtebasis også kædes sammen med et væld af målmænd.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce