Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Hemmelig klub' afsløret: Liverpool har budt på Brighton-stjerne

Af Emil Plovgaard
03.08.2023 Kl. 06:14
Det er angiveligt Jürgen Klopp og kompagni, der står bag buddet.

Moises Caicedo er i det seneste lange stykke tid blevet kædet sammen med et skifte til Chelsea.

The Blues har også afgivet flere bud på Brighton-spilleren, men alle bud er blevet afvist.

 

Seneste bud lød på £80 millioner, der svarer til cirka 700 millioner kroner, og nu melder det troværdige medie The Athletic, at en anden klub også har budt på Moises Caicedo.

Mediet melder, at det i øjeblikket er en 'uidentificeret klub', men buddet lyder på mere end 700 millioner kroner. 

Den hemmelige klub er dog nu blevet afsløret af Football Insider, der mener at vide, at det drejer sig om Liverpool.

The Reds har rettet blikket mod Caicedo, efter at man er stødt på problemer i forhold til at hente Romeo Lavia i Southampton, hedder det sig.

Klubbens manager, Jürgen Klopp, har ikke lagt skjul på, at han ønsker flere spillere til midtbanen. Alene denne sommer har Alex Oxlade-Chamberlain, James Milner, Naby Keïta, Fabinho og Jordan Henderson forladt klubben.

Virgil van Dijk er i øjeblikket Liverpools dyrest handlede spiller, da han skiftede til klubben for omkring 650 millioner kroner tilbage i 2018, og den sum vil sandsynligvis blive overgået, hvis Liverpool beslutter sig at gå 'all in' på ecuadorianeren fra Brighton.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce