Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag løber risikoen med to United-stjerner

Af Morten Bruun Jørgensen
15.03.2023 Kl. 19:49
Erik ten Hag er villig til at løbe en risiko med to af Manchester Uniteds stjernespillere.

Et gult kort til enten Casemiro eller Bruno Fernandes udløser karantæne i den første Europa League-kvartfinale, men det bekymrer tilsyneladende ikke Erik ten Hag.

For Manchester United-manageren har tænkt sig at spille med begge spillere i torsdagens returkamp mod Real Betis, selvom De Røde Djævle vandt det første opgør 4-1 på udebane.

LÆS OGSÅ: Tre Big Six-klubber viser interesse for Kessié

– De vil begge spillere, fordi vi møder en rigtig god modstander. I sidste uge fik vi et rigtig godt resultat, men man har brug for sine bedste spillere. Vi har brug for et resultat. Vi har brug for en sejr, fortalte ten Hag på et pressemøde ifølge The Athletic.

For Manchester Uniteds vedkommende er der heller ingen grund til at spare Casemiro i torsdagens kamp, for brasilianeren er ude i de næste fire kampe i engelske turneringer efter midtbanespillerens andet direkte røde kort i weekenden.

Annonce