Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt på skifte: Manchester United-spiller på vej væk

Af Morten Bruun Jørgensen
06.06.2023 Kl. 11:06
Manchester United nærmer sig et salg af en af klubbens spillere.

Dean Henderson har aldrig fået sit gennembrud i Manchester United, og det trækker nu op til, at den engelske målmand snart forlader klubben permanent.

For talkSPORT kan nu fortælle, at der er fremskredne forhandlinger i gang mellem Manchester United og Nottingham Forest, som i den forgangne sæson havde lejet Henderson.

 

En skade ødelagde dog en del af englænderens sæson, men Nottingham Forest ønsker at få ham tilbage, for klubben ser ham som førstevalget mellem stængerne.

Pladsen er også til rådighed, for Keylor Navas kommer med al sandsynlighed ikke til at få forlænget sit lejeophold i Nottingham-klubben.

26-årige Henderson har to år tilbage af sin kontrakt med Manchester United, hvor han gennem årene har fået 29 førsteholdskampe.

Lige nu er der ingen konkrete meldinger om, hvad prisen kan komme til at være for ham.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Rygtebørsen: Premier League-stjerne på vej til Dortmund?

2. PL-stjerne skal vælge mellem Manchester United og Liverpool

3. Fem grunde til at Højlund skal tage til Manchester United

 

Annonce