Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tåbelige handlinger: Tre Arsenal-fans får lang karantæne

Af Morten Bruun Jørgensen
22.03.2024 Kl. 18:22

Det koster tre Arsenal-fans tre års karantæne fra alle fodboldkampe, at de tidligere i år opførte sig tåbeligt. 

Arsenal har på sin hjemmeside bekræftet, at tre tilhængere er blevet straffet for at være kommet med tilråb om Hillsborough-tragedien, da Liverpool besøgte Emirates Stadium den 7. januar. 

– Vi fordømmer denne afskyelige opførsel. Vi har arbejdet tæt sammen med politiet for at sikre en hurtig handling, og vi byder fodboldkarantænerne velkommen, skriver The Gunners. 

– Vi har en nultolerance mod tragedietilråb, og vi vil altid sørge for, at de skyldige bliver straffet. 

De tre tilskuere har også erklæret sig skyldige i sigtelsen mod dem. 

Tidligere på ugen kunne Greater Manchester Police også fortælle, at en Manchester United-tilhænger var sigtet for samme forseelse efter weekendens opgør mod Liverpool.  

Ekspert enig med Gravesen: Han skulle have været med

Annonce