Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Svensk PL-spiller truet med kniv under hjemmerøveri

Af Emil Eire Frerk Olsen
10.03.2021 Kl. 15:49
Evertons svenske keeper Robin Olsen har været udsat for en skrækkelig oplevelse i sit private hjem.

Mediet Novinite har netop bragt historien fra egne kilder tæt ved Robin Olsen, at Everton-keeperen er blevet udsat for et bevæbnet røveri.

Maskerede kriminelle har i nat brudt ind i Olsens bolig tæt ved Manchester, hvor de truede keeperen og hans familie med en kniv og derefter løb med en række tyvekoster såsom smykker og ure.

Everton fortæller via Novinite, at klubben gør alt for at hjælpe Olsen og hans familie bedst muligt ud af den traumatiske situation.

Greater Manchester Police er engiveligt blevet underrettet om indbruddet og har indledt efterforskning.

Sidste måned var Evertons træner Carlo Ancelotti udsat for et indbrud, hvor han fik stjålet et pengeskab, mens vi sidste år også hørte om Dele Alli, der var blevet truet af bevæbnede folk i eget hjem.

 

Annonce