Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Suspenderet efter skandale - nu dømmer han Danmarks skæbnekamp

29.03.2026 Kl. 15:28

Det er de kampe, hvor alt er på spil. Én fejl, én dommerkendelse, ét øjebliks manglende koncentration, og VM-drømmen kan briste som en sæbeboble på det kolde græs i Prag.

Tirsdag aften står Danmark over for Tjekkiet i en direkte playoff-gyser, og UEFA har netop kastet en afgørende brik ind i det taktiske spil: Den 44-årige italiener Maurizio Mariani.

Selvom Mariani aldrig har dømt det danske A-landshold før, er han et velkendt ansigt for flere af de danske sstjerner. Profiler som Rasmus Højlund og Victor Nelsson kender ham indgående fra den italienske liga.

Mariani kommer med dugfrisk erfaring fra toppen af europæisk fodbold. Alene i denne sæson har han haft fløjten i fire Napoli-opgør og to Verona-kampe. Han er vant til trykket fra et passioneret, italiensk publikum. Gode mentale erfaring forud for kampen i Prag, hvor der ventes at komme tryk på kedlen. Alligevel er det ikke gået som smurt i indeværende sæson.

Suspenderet efter skandale

Mariani har tidligere på sæsonen været involveret i en møgsag, da han dømte Inters kamp mod Napoli i oktober. Kampen endte 3-1 til napolitanerne, men fokus var efterfølgende rettet på dommerkendelserne.

Der blev tildelt et tvivlsomt straffespark til Napoli, efter at Henrikh Mkhitaryan med meget let kontakt havde nedlagt Giovanni di Lorenzo. Det ændrede kampens momentum.

Inters protester steg blot, efter at dommerteamet overså en klokkeklar hånd på bolden af Alessandro Buongiorno.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Maurizio Mariani blev dog efterfølgende tilgivet af det italienske dommerforbund, for alle kan jo lave fejl. Foto: REUTERS/Ciro De Luca

Han blev efterfølgende suspenderet af den italienske dommerchef, Gianluca Rocchi, der hævdede, at der blev foretaget ulogiske beslutninger af dommerne i forbindelse med topopgøret. Det var især baseret på, at straffesparket blev tildelt blot otte sekunder efter forseelsen, og at kampens VAR-dommer insisterede på, at kendelsen skulle dømmes, selvom Mariani selv var tvivlende. Det fik både Mariani og VAR-dommeren suspenderet. Rocchi var alt andet end tilfreds med forløbet, som ikke var efter bogen:

– Der findes fejl, og så findes der fejl. Vi har ikke i sinde at suspendere nogen, men jeg bliver rasende, når fejl er ulogiske, for det går imod, hvad vi har aftalt. Hvis man overgør det, så lader man selvtilliden råde, og det er ikke godt. Vi er nødt til at fokusere på det gode hos klubberne og resultatet, og ikke på resultatet. I disse tilfælde bliver jeg rasende, og så suspenderer jeg nogensinde, lød det fra Rocchi i et interview med den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

De danske spillere må håbe, at Mariani tilgodeser dem i samme omfang som Napoli-spillerne den aften i oktober, og at det ikke ender med en skæbne som Inters. Tjekkiet – Danmark. Tirsdag klokken 20.45 på TV 2.

Tjekkiet anklages af irske fans for snyd efter opgøret i Prag torsdag aften. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce