
Supercomputer udpeger mest sandsynlige Premier League-vinder
Forud for den kommende Premier League-sæson har en såkaldt supercomputer udregnet, hvilken klub der er den mest sandsynlige Premier League-vinder.
Arsenal er den forsvarende mester efter en overbevisende sæson, hvor Manchester City måtte nøjes med en andenplads hele syv point efter.
Mohamed Salah scorer kassen: Bliver den bedst betalte spiller i Europa med stort skifte
Manchester United og Aston Villa snuppede de to andre placeringer i top fire, mens Liverpool snuppede femtepladsen og også sikrede sig adgang til Champions League.
Hvem vinder Premier League?
Ifølge Give Me Sport har en såkaldt supercomputer peget på Arsenal som den klub, der har den højeste sandsynlighed for at vinde Premier League i foråret 2027.
Det er igen forventet, at det bliver Arsenal og Manchester City, som skal dyste om mesterskabet. Denne gang er det blevet vurderet, at The Gunners får tre point mere end The Cityzens.
Samtidig mener supercomputeren, at det bliver Liverpool og Chelsea, der snupper de næste pladser i top fire, men de kommer begge til at være et stykke efter de to andre klubber.
Derudover mener supercomputeren også, at Manchester United må nøjes med en sjetteplads, mens Tottenham får en bedre sæson end de foregående og bliver nummer otte.
I bunden anslår supercomputeren, at de tre oprykkere – Hull, Coventry og Ipswich – ryger direkte tilbage i The Championship.


















