Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor undren: Hvorfor har Ten Hag ikke brugt ham før?

Af Emil Plovgaard
25.05.2024 Kl. 17:32

Lørdag er der FA Cup-finale på Wembley.

Her er Manchester United kommet særdeles godt fra land.

I skrivende stund fører De Røde Djævle med 2-0, og klubben kan se tilbage på en storartet præstation fra Sofyan Amrabat på midtbanen.

Den i Fiorentina-lejede marokkaner har gjort et stort indtryk hos Uniteds mange tilhængere på det sociale medie X.

De stiller sig undrende over for, hvorfor Amrabat ikke er blevet benyttet noget mere, end tilfældet er.

– Man kan undre sig over, at Ten Hag har bænket Sofyan Amrabat hele sæsonen, kun for at bruge ham i sidste kamp, hvor han så gør det fantastisk, skriver en bruger blandt andet.

– Sofyan Amrabat følger Phil Foden rundt hele tiden. Han har taget ham helt ud af spillet, skriver Jonas Adnan Giæver, der dækker Manchester United for flere medier.

– Det tog Amrabat helt frem til slutningen af sæsonen, før han viste, hvorfor jeg ønskede ham til klubben i første omgang, lyder det fra en tredje bruger på det sociale medie.

Amrabat forlader i øvrigt Manchester United ved slutningen af sæsonen, men han kan fortsætte sin karriere i Premier League.

Erik ten Hag bliver fyret uanset hvad, forlyder det, og United har allerede en afløser på plads.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce