Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wow: Thomas Tuchel lander Premier League-job

Af Emil Plovgaard
25.05.2024 Kl. 08:14

Thomas Tuchel skal tilbage til Premier League.

Det er ledelsen i Bayern München i hvert fald helt overbevist om.

Sådan lyder meldingen fra BILDs Christian Falk.

Den tyske journalist kan nemlig afsløre, at Bayern Münchens ledelse mener, at Tuchel har afvist tilbuddet om en forlængelse på Allianz Arena, fordi han allerede har en aftale på plads med Manchester United.

Den tidligere Chelsea-manager har været kædet kraftigt sammen med et skifte til Old Trafford for at erstatte Erik ten Hag denne sommer.

Foruden Tuchel, har også Kieran McKenna fra Ipswich og Thomas Frank fra Brentford været sat i forbindelse med jobbet hos Manchester United.

Tuchel har officielt annonceret, at han forlader Bayern München ved udgangen af sæsonen.

Den tyske storklub offentliggjorde for flere måneder siden, at Tuchel ville forlade klubben i slutningen af sæsonen, men siden skiftede man tilsyneladende mening.

Det skete, efter at hverken Xabi Alonso, Julian Nagelsmann eller Oliver Glasner ville acceptere at overtage roret i klubben.

I sidste ende besluttede den 50-årige tysker sig dog for at afvise tilbuddet.

Tuchel afløste i januar 2021 Chelsea-legenden Frank Lampard som manager for klubben fra Stamford Bridge.

Den tyske manager førte klubben fra det vestlige London frem til fem finaler på godt et år.

Han blev desuden den første manager i klubbens historie til at vinde Klub-VM.

Han blev fyret dagen efter et nederlag til Dinamo Zagreb i Champions League i september 2022.

– Det var noget af et chok.

– Jeg kunne – underligt nok – mærke det, da jeg kørte ind på træningsanlægget morgenen efter, at mødet ville være et usædvanligt møde. Det var et kort møde. Det varede tre til fem minutter.

– Jeg var heller ikke længere i humør til at tale med beslutningstagerne.- Det var et chok for os alle. Vi havde en fornemmelse af, at vi bevægede os i den rigtige retning på det rigtige tidspunkt for at bygge på langvarigt, fortalte Tuchel om fyringen i et interview med The Athletic.

Det ventes, at Ten Hag får sparket efter FA Cup-finalen mod Manchester City lørdag uanset udfald.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce