Stjerne vil flygte: United træffer chokbeslutning
Manchester United har igen sat en stopper for et klubskifte.
Det drejer sig om midtbanespilleren Kobbie Mainoo, der simpelthen ikke kan få lov til at forlade den røde del af Manchester.
Midt i det vilde 4-4-opgør mod Bournemouth var den unge englænder igen reduceret til en birolle, og utilfredsheden vokser omkring hans manglende spilletid.
Flere vurderer, at Mainoo fortjener en langt større rolle, end han aktuelt har under Rúben Amorim.
Rygterne om et muligt vinterskifte tager derfor til i styrke, og Napoli nævnes som en seriøs bejler. Signalet blev yderligere forstærket, da Mainoos bror dukkede op iført en trøje med teksten ”Free Mainoo”.
De Røde Djævle står dog i et dilemma, da klubben hverken vil udleje eller sælge talentet lige nu.
United træffer afgørende beslutning
Rúben Amorim og kompagni vil gerne beholde Mainoo frem til afslutningen af januar, hvor African Cup of Nations er færdigspillet.
Det meddeler ESPN’s Rob Dawson (via The United Stand).
Her vender profiler som Amad Diallo og Bryan Mbeumo således tilbage fra landsholdstjeneste.
Mens kantspillerne er til de afrikanske mesterskaber vil United gøre alt for at undgå, at truppen bliver for smal. Derfor kan et Mainoo-exit fra Old Trafford angiveligt først komme på tale i slutningen af vinterens transfervindue.
I samme tid er også Manuel Ugartes fremtid usikker i klubben.
Nu er det kommet frem, at Lukas Lerager scorer kassen hos sin nye arbejdsgiver. Læs mere.
Retur bekræftet: Alle taler om Rasmus Højlund.

















