Statistikkerne har talt: Kun én overgår Onana
Det var i sin tid hollænderens beslutning, at samarbejdet med David de Gea, der havde vogtet klubbens mål i mere end et årti, skulle smides på porten og erstattes af Onana, der kom til fra Inter Milan.
Selvom camerouneren indtil videre har fået megen kritik for sine præstationer, er han, sammen med Nick Pope og Sam Johnstone, den målmand, der har holdt buret rent flest gange i indeværende Premier League-sæson.
Og en anden statistik viser da også, at United-keeperen tilsyneladende er med helt deroppe, hvor det er sjovt.
Ifølge statistiksiden Squawka ligger Onana nemlig nummer to på listen over de målmænd, der har forhindret flest mål.
Siden begyndelsen af sæsonen har Onana forhindret 3,68 mål. Det er dermed kun Lutons Thomas Kaminski, der kan præstere en bedre statistik. Den belgiske målvogter har forhindret 6,30 mål i at gå ind hos oprykkerne. The Hatters har lukket 23 mål ind i 13 Premier League-kampe.
Den sidste podieplads indtages af Tottenhams sommersigning Guglielmo Vicario, der har forhindret 3,43 mål.
Manchester United, med Onana på mål, har lukket 16 mål ind i 13 Premier League-kampe.
Squawka tilføjer, at statistikken er udregnet fra en formel bestående af to variabler i form af mål indkasseret og Expected Goals (xG) med skud på mål.
Onana er nummer to i Premier League
Onana har kontrakt med De Røde Djævle frem til sommeren 2028. Ifølge Transfermarkt, blev han købt for omkring 377 millioner kroner.
Camerouneren er så bange for at miste sin startplads, at han overvejer at træffe en drastisk beslutning.
Manchester United er at finde på sjettepladsen i Premier League inden weekendens kampe. Her venter et opgør mod Newcastle på udebane.
Netop Newcastle har netop indgivet en klage til Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA. Læs mere her.