Spurs vil hente Saints-profil
Southampton ser ud til at miste profiler som Adam Lallana og Luke Shaw den kommende sommer, og nu kan også giftige Jay Rodriguez være på vej væk, idet englænderen er i søgelyset hos Tottenham.
Southampton har haft en utrolig sæson i Premier League, og slutter af med en mere end respektabel ottendeplads i tabellen, men de imponerende præstationer kan måske komme til at koste talentfabrikken dyrt i sidste ende.
Således er både Adam Lallana og Luke Shaw spillere, som man med stor sandsynlighed må se forlade klubben denne sommer, og nu kan også målfarlige Jay Rodriguez være på vej væk fra klubben. Tottenham viser nemlig stor interesse for den skadede frontløber, der ifølge mediet Metro menes at være prissat til omkring £25 millioner af Saints.
24-årige Jay Rodriguez har lavet 17 scoringer i 40 kampe denne sæson, og stod til at være deltagende ved VM, inden han blev skadet for godt en måned siden.