Slog rekord: Nu er der massiv tovtrækkeri om Arsenal-komet
I sidste weekend blev der skrevet historie i Premier League, da Ethan Nwaneri blev skiftet ind for The Gunners i kampen mod Brentford.
Med sine 15 år og 181 dage blev han den yngste spiller nogensinde i Premier League-æraen.
Efterfølgende har der været meldinger om, at flere af Arsenals konkurrenter er ude efter hans underskrift, men det er ikke kun klubber, der er interesseret.
Daily Mirror erfarer, at adskillige agenter også forsøger at få ham på deres klientliste, da han formentlig går en stor fremtid i møde.
Ifølge avisen er det de helt store agenter og bureauer, der forsøger at få ham i deres stald.
Derudover har Nigeria også sat en jagt ind. De vil nemlig gerne have, at han vælger det nigerianske landshold fremfor det engelske, og det er en mulighed, da han har rødder i Nigeria.