Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skrækskade: PL-spiller tæt på at miste sin finger

Af Morten Jørgensen
08.10.2024 Kl. 15:17

Det kan være farligt at vaske op i sit eget køkken. Det kan Ipswich-spilleren Axel Tuanzebe nu skriver under på. 

I sidste uge var han i gang med at vaske op, da et glas blev knust og uheldigvis ramte det Tuanzebes ene tommelfinger. 

Læs også: City med kraftig beskyldning mod Premier League

Ifølge Daily Mail fik den 26-årige forsvarsspiller en meget dyb flænge i fingeren, som krævede øjeblikkelig lægehjælp. 

Avisen skriver sågar, at der var en frygt for, at Tuanzebe kunne risikere at miste sin ene tommelfinger som følge af uheldet i køkkenet. 

Forsvarsspilleren gennemgik en operation, hvor lægerne heldigvis var i stand til at redde hans finger. 

Den uheldige skade betyder dog, at han nu er ude i en længere periode. Det bekræftede Ipswich-manager Kieran McKenna i lørdags. 

– Han har fået en håndskade i en meget uheldig hændelse. Han er blevet opereret og vil være ude et stykke tid. Det er ikke bare et par uger. Det er formentlig længere tid. 

– Der er stadig diskussioner med specialisterne, lød det fra McKenna. 

Tuanzebe har været fast mand for Ipswich siden oprykningen til Premier League, og selvom han ærgrer sig over at være ude den kommende periode, er han nok først og fremmest taknemmelig for at have sin finger i behold. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce