Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skik følge eller land fly: Her er de tre regler under Erik ten Hag

Af Emil Plovgaard
03.02.2023 Kl. 18:11
Manchester United-spillerne skal leve op til tre regler. Ellers er det ud.

Erik ten Hag har oplistet tre regler, som Manchester Uniteds spillere skal følge.

Det fortæller Fred i et interview med The Times.

– Han er en god træner, og han har hjulpet os en masse. Nu har vi en identitet, som vi kan vise andre hold.

– Han har oplistet regler, som hænger i omklædningsrummet: 1. Kom ikke for sent, 2. gør ikke forkerte ting, 3. gør altid, hvad du kan for at hjælpe din kollega – og det er vigtigt. Vi vokser hver eneste dag, siger brasilianeren.

Særligt Fred har fået klaveret til at spille under Erik ten Hags ledelse, selvom han ikke altid har været den foretrukne starter.

Christian Eriksens skabte kortvarigt håb om mere spilletid for Fred, men Marcel Sabitzer blev tilføjet til truppen på transfervinduets sidste dag, og dermed er Fred formentlig igen henvist til bænken.

Der er ikke nogen tvivl om, at hollænderen har sat sit direkte aftryk på holdets præstationer indtil videre i denne sæson. Udtrykket er væsentlig forandret og forbedret, når man sammenligner med den forgangne sæson, hvor Erik ten Hag ikke var at finde på Old Trafford. Ten Hag har også ladet spillerne vide, hvem der bestemmer. Noget, der ikke har været så soleklart før i tiden.

Hans håndtering af Cristiano Ronaldo-sagen står som et glimrende eksempel på, hvordan en moderne manager bør agere.

LÆS OGSÅ: Rio Ferdinand: De vinder mesterskabet

LÆS OGSÅ: Premier League-tabellen uden VAR

Annonce