Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rio Ferdinand ikke i tvivl: De vinder mesterskabet

Af Emil Plovgaard
03.02.2023 Kl. 17:31
Rio Ferdinand giver et bud på, hvem der vinder Premier League i denne sæson.

Manchester United-legenden Rio Ferdinand mener, at Arsenal vinder Premier League i denne sæson.

Mikel Artetas mandskab indtager i øjeblikket førstepladsen i Premier League, hvor man ligger fem point foran den nuværende andenplads, Manchester City.

Det er blot blevet til ét nederlag i løbet af hele sæsonen, nemlig til Manchester United i september.

LÆS OGSÅ: Sådan ville Premier League se ud uden VAR

Arsenal sikrede sig dog ingen af sine prioriteter i transfervinduet, hvor man ikke formåede at hente hverken Mykhailo Mudryk, der skiftede til ærkerivalerne fra Chelsea, og Moises Caicedo, som blev hos Brighton.

Arsenal har dog alligevel handlet solidt ind, da klubben hentede Leandro Trossard, Jakub Kiwior og Jorginho i et forsøg på at holde momentum.

Ferdinand er af den overbevisning, at Arteta kan føre klubben frem til sit første mesterskab siden 2003/04-sæsonen, hvor klubben gik ubesejret igennem de 38 kampe i Premier League.

– Jeg tror, den er sikret. Det er jeg nødt til at være ærlig at sige. Uanset hvilke resultater Arsenal får mod Manchester City, så tror jeg stadig, at Arsenal har nok selvtillid, kvalitet og rolighed til at snuppe titlen, siger Ferdinand i FIVE-podcasten.

Ferdinand nævner ikke United som mulige titelbejlere trods klubbens forrygende form på det seneste. Erik ten Hags mandskab har skaffet glimrende resultater, men klubben fra Old Trafford halter stadig gevaldigt efter Arsenal, der ligger hele 11 point foran.

LÆS OGSÅ: Chelsea udelukker flere spillere i CL-trup

LÆS OGSÅ: Dansker rasende på Premier League-klub

Annonce