Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skandaløs udmelding: Ville fyre Arteta - og ansætte denne træner

Af Emil Plovgaard
03.02.2023 Kl. 17:52
En udtalelse fra en Arsenal-fan fik talkSPORT-studiet til at gå i chok.

Mikel Arteta bør fyres, og så bør en anden manager tage sig af resten af sæsonen.

Sådan lød udmeldingen fra en Arsenal-tilhænger ved navn James torsdag.

Her havde lyttere til et talkSPORT-program med Andy Goldstein og Darren Bent mulighed for at ringe ind og lufte deres holdninger.

– Jeg ville fyre Mikel Arteta, hvis det betød, at jeg kunne få José Mourinho ind.

– Jeg har ikke noget imod Arteta, men Mourinho kan føre os forbi det sidste stykke.

Herefter reagerede studiet prompte. Goldstein svarede således:

– Vent lige lidt. Vil du bytte Arteta for José lige nu?

– Det er plat eller krone, men jeg sætter mine penge på Mourinho, svarede James.

Den tidligere Tottenham-spiller Darren Bent forsvarede herefter Arteta, der med Arsenal kun har tabt én Premier League-kamp i denne sæson.

– Nej, James. Kom nu lige. Se, hvad Arteta har gjort med det omklædningsrum. Se, hvad han har gjort med de unge spillere. José ville ikke ødelægge det, men der ville ikke være samme vibe i fodboldklubben, sagde Bent.

LÆS OGSÅ: Sådan ville Premier League se ud uden VAR

LÆS OGSÅ: Ferdinand: De vinder mesterskabet

 

Annonce