Skandale før Danmark-brag: Vilde anklager mod Tjekkiet
De irske fans kræver en undersøgelse, efter de tjekkiske tilhængere fik Irlands landsholdsspillere til at gå fra forstanden i det indbyrdes opgør.
Irerne så deres drøm om en VM-kvalifikation blive knust i Prag torsdag aften. Samtidig var der vild jubel i Parken, hvor Danmark klædte Nordmakedonien af med 4-0.
Danmark møder Tjekkiet tirsdag i en knald-eller-fald-kamp, hvor det gælder en direkte billet til VM.
Heimir Hallgrimssons Irland-mandskab kom ellers fornemt foran med 2-0 efter bare 23 minutters spil, men værterne kæmpede sig tilbage i opgøret, hvor mål fra Patrik Schick og den nye landsholdsanfører Ladislav Krejci tvang kampen ud i forlænget spilletid. Heller ikke her lykkedes det at afslutte affæren, så derfor skulle der en straffesparkskonkurrence til.
Her spillede tjekkerne på alle tangenter og gjorde stor brug af deres hjemmebanefordel. På bedste vis forsøgte de tjekkiske fans at hyle de irske spillere ud af den. Blandt andet kunne en høj sirene høres, hver eneste gang de irske spillere gik frem mod pletten.
Alan Browne og Finn Azaz blev reddet af Matej Kovar, som dermed rettede fornemt op på sit selvmål tidligt i kampen.
“De snød”
Ifølge The Sun er mange af de irske fans nu gået all-in på at få sirene-skandalen undersøgt af UEFA. Det giver de udtryk for på de sociale medier.
– Tjekkerne snød, de stoppede op før straffesparkene for at se, til hvilken side, målmændene ville gå, og så satte de gang i siren, når Irland skulle tage straffespark – alene for at distrahere, konstaterer en bruger.
– Der er nødt til at være en undersøgelse af det her forløb. Tjekkerne spiller en høj sirenelyd, hver eneste gang, at irerne tager et straffespark. Det er skamfuldt, skriver en anden.
– UEFA bør kigge på dette og finde ud af, hvem der afspillede denne sirene, når Irland sparkede straffespark. Det var en skændsel, lyder det fra en tredje.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Mens Irland brændte to straffespark, havde tjekkerne næsten fuldt hus. Kun Mojmir Chytil brændte undervejs.
Irland har ikke været med til en VM-slutrunde siden turneringen i Japan og Sydkorea i 2002, og den lange ventetid fortsætter.
Tjekkiet har ikke været med siden VM-slutrunden i 2006, og det ændrer sig forhåbentlig heller ikke, når tirsdagens kamp er fløjtet af.
For Danmark ville det være perfekt, hvis stjerne bliver sat på bænken, mener fodboldhistoriker Michael Kjærbøl. Læs hans optakt til opgøret HER.


















