Annonce
Annonce

Sensation: Neestrup har vanvittig plan for dansk stjerne

15.06.2026 Kl. 15:23

Victor Kristiansen er nu kun ét skridt fra et potentielt opsigtsvækkende klubskifte, der kan bringe ham tilbage under ledelse af sin tidligere FC København-træner Jacob Neestrup.

Ifølge en ny afsløring fra Tipsbladet mandag er Panathinaikos og Leicester City således i konkrete forhandlinger om den danske venstre back.

Der er tale om en løsning, hvor Kristiansen kan blive udlejet i én sæson med en indbygget købsoption. En model, der giver den græske storklub mulighed for at teste den 23-årige dansker over tid, før en permanent aftale eventuelt falder på plads.

Allerede lørdag kom det frem i græske medier, at Panathinaikos havde rettet blikket mod Kristiansen, men nu er interessen altså blevet konkret omsat til forhandlinger mellem klubberne.

Hvis aftalen falder på plads, vil det samtidig betyde et gensyn mellem Kristiansen og Jacob Neestrup, der tidligere stod i spidsen for ham i FC København, og netop dén relation kan blive afgørende for skiftet.

Leicester spiller i den kommende sæson i League One efter nedrykning i den forgangne sæson.

VM-kaos: Landstræner fyret efter ydmygende 5-1-nederlag

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce