Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Savnet af Kane, Game of Thrones & Premier Leagues Fie Laursen

Af Daniel Sichlau
01.11.2017 Kl. 14:10
I denne uges udgave af podcasten Premier League Showet ser vi nærmere på 10. runde. Der var rigeligt at tage fat på, og panelet var virkelig ikke i godt humør. Så der bydes på rants og solid banter.

Især topopgøret mellem Manchester United og Tottenham var genstand for debat. For er det stadig for overdrevet at påstå, at Tottenham intet kan uden Harry Kane? Eller er det nok en stor del af sandheden bag nederlaget? Vi taler også om den massive kritik Mourinho har mødt, men som han på ganske cool manér omdanner til resultater, også selvom at spillet på banen ikke rigtig er inspirerende at se på hver gang.

Foruden den store fokus på topopgøret, vender vi også blikket mod Everton og deres voldsomme deroute. Hvem skal tage over? Og er klubben virkelig i så sølle en forfatning, at Championship er næste station?

Vi diskuterer også, om det virkelig står så slemt til i Arsenal, som kritikerne siger? Om Troy Deeney måske passer bedre ind i Game of Thrones end på en fodboldbane? Og om Fie Laursen har fået sig en klon i Premier League.

Alt dette kan du høre i den seneste udgave af Premier League Showet her, eller i din foretrukne podcastapp.
 

Premier League Showet er en dansk podcast om verdens bedste liga, der produceres af Qvortrup Media. Vært: Daniel Sichlau.

Annonce