Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salahs erstatning: Liverpool har budt på italiensk stjerne

Af Emil Plovgaard
26.03.2024 Kl. 16:46

I de seneste transfervinduer har Liverpool været kædet sammen med utallige spillere i håbet om at finde en langsigtet afløser for Mohamed Salah.

Sommerens transfervindue nærmer sig med hastige skridt, og derfor er der endnu en gang skruet op for rygtemøllen.

Manges øjne er denne sommer rettet mod Liverpool, hvor der vil ske store ændringer. Klubben skal have ny manager, eftersom Jürgen Klopp forlader den efter knap ni år i spidsen.

Derudover er det også nemt at forestille sig, at Liverpool kan skibe af sted, hvis der kommer et stort bud på Mohamed Salah. Sidste sommer blev der angiveligt sendt et bud på 1,3 milliarder kroner af sted fra Saudi-Arabien.

LÆS OGSÅ:

Forhandlinger i gang: Liverpool-ejere vil købe fransk klub

Rygtet til Liverpool: ‘Det er min drøm’

Det bliver ikke Xabi Alonso: Ny melding om Liverpools kommende manager

Snart 32-årige Salah kan snart føje endnu et år på kalenderen, og han har kontraktudløb i sommeren 2025, så skulle et lignende bud dumpe ind fra Mellemøsten, er det sandsynligvis svært for The Reds at afvise.

Ifølge den italienske journalist Fabio Santini har Liverpool allerede budt på en af Italiens bedste offensivspillere i form af Federico Chiesa.

Det fortæller han til TV Play.

Juventus kan være fritstet til at sælge, lyder det videre.

– Hvad gør Juventus? Chiesa kan blive solgt og ikke Vlahovic, sådan som det lyder nu. Der er bud på Chiesa fra flere store Premier League-klubber, herunder Liverpool.

– Ved at sælge Chiesa kan de hive 298 millioner til 336 millioner kroner hjem, og med det beløb kan de banke på døren hos (Mateo) Retegui (fra Genoa, red.), som ikke skal ses som en 1:1-kopi af Vlahovic, men nærmere som en støtte, siger Santini til mediet.

Det er ikke første gang, at Liverpool sættes i forbindelse med Chiesa. Det samme var nemlig tilfældet i sommeren 2023.

Tottenham hævdes også at vise interesse for den italienske stjerne.

Chiesa har knap 50 A-landskampe for Italien på CV’et som 26-årig.

Annonce