Sæsonens største mareridt: Dyr Liverpool-signing kåret til årets flop
Liverpool stod bag et sensationelt transfervindue seneste sommer, hvor de spenderede i omegnen af fire milliarder kroner.
Her blev blandt andre Alexander Isak, Florian Wirtz, Jeremie Frimpong og Milos Kerkez hentet til Merseyside-klubben.
Nu er sæsonen et overstået kapitel, hvor The Reds må erkende, at de ikke har leveret varen. Det fik også den ultimative konsekvens for Arne Slot, der blev fyret i forrige weekend. Hollænderen måtte sande, at en trofæløs sæson blev dråben, der fik bægeret til at flyde over.
De store stjerner skuffede på stribe, mens Dominik Szoboszlai var blandt de få lyspunkter. Til gengæld var der én spiller, der ikke var i nærheden af at ramme sit topniveau.
Aftale i hus: Derfor er Andoni Iraola det perfekte match med Liverpool
Liverpool-stjerne er årets flop
Mediet talkSPORT er slet ikke i tvivl om, hvem der har været årets flopindkøb i Premier League.
Eksperterne peger på Alexander Isak, der blev hentet til Liverpool i sommerens britiske rekordtransfer.
Det er blevet til sølle tre mål og én assist for den svenske landsholdsangriber, der forsat venter på sit endelige gennembrud på Anfield.
Med til historien hører dog skadeshistorikken, da den milliarddyre frontløber missede flere måneder med en brækket ben.
Nu er det kommet frem, at Christian Nørgaard har fået løbepas af Arsenal til at finde en ny arbejdsgiver denne sommer. Læs mere om den danske stjerne her.



















