Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtes til Manchester United: Nu reagerer sportsdirektør

Af Emil Plovgaard
04.12.2023 Kl. 10:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United som næste destination?

– Jeg vil gerne sige, at næste sommer spiller Radu ikke bare i en stærk, men meget stærk klub. I top-10 i verden. Han ønsker at spille i Premier League.

Sådan sagde agenten Florin Manea i et interview med tyrkiske Fanatik om det store Genoa-talent Radu Dragusin.

Her nævnte agenten bejlere som Newcastle, Arsenal og Tottenham.

Midtstopperen sættes af det rumænske medie Pro Sport også i forbindelse med et skifte til Manchester United, som ifølge mediets oplysninger befinder sig i forhandlinger med klubben fra Ligurien.

Skal man tro Genoas sportsdirektør, Marco Ottolini, er der da også et væld af klubber, som viser interesse for Dragusin.

Men bud er der altså indtil nu ikke kommet nogen af.

– Der er mange klubber, som er ude efter Dragusin. Han er en fremragende spiller, og forhandlinger finder sted. Men der er ingen bud. Ingen henvendelser overhovedet. Det er ikke sandt, siger Ottolini ifølge Fabrizio Romano.

– Manchester United er altid Manchester United

Hvorvidt Manchester United er ude efter Dragusin, vil Ottolini ikke kommentere på.

– Manchester United er altid Manchester United. Det er en topklub, både hvad angår traditioner og alt. Han er på adskillige lister, og jeg ville ikke være overrasket, hvis han også står på Manchester Uniteds liste. Jeg har ikke talt med nogen derfra endnu, men adskillige klubber er interesserede, sagde Ottolini til iAMSport.

Dragusin begyndte sin professionelle karriere hos Juventus, hvor Ottolini er i øvrigt blevet hentet ind fra.

Det blev dog kun til fire kampe for Den Gamle Dame, hvor han undervejs var lejet ud til Genoas største rivaler, Sampdoria, dernæst Salernitana og slutteligt Genoa, der besluttede sig for at købe den rumænske landsholdsspiller permanent i januar i år.

Rumæneren har været storartet for den italienske traditionsklub i denne sæson.

Et skifte til Premier League er efter sigende det mest sandsynlige udfald, mens der også er interesse fra AC Milan.

Ifølge adskillige medier og journalister, herunder Fabrizio Romano, har United kig på en midtstopper i 2024.

Her er der nemlig uvished om situationerne for Raphaël Varane, Victor Lindelöf og Jonny Evans. De to sidstnævntes kontrakter udløber ved udgangen af sæsonen, mens Varane er faldet ud af truppen.

Manchester Uniteds hjemmebane, Old Trafford, er fortsat det største stadion i Premier League. Men snart kan der komme en ny toer på listen over de største stadions i Englands bedste række. Læs mere her.

Annonce