Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtebørsen: VM-angriber til lægetjek i Premier League i dag

Af Morten Bruun Jørgensen
25.01.2023 Kl. 07:55
Vi giver her et overblik over dagens transferrygter.

Tottenham vil lade back smutte
Kilde: 90min

Antonio Conte har flere gange givet udtryk for, at han ikke er stor fan af Djed Spence, og nu forlyder det, at Tottenham er klar til at lade den engelske U21-landsholdsspiller smutte på en lejeaftale i dette transfervindue.

West Ham byder på brasiliansk angriber
Kilde: 90min

Skader til både Gianluca Scamacca og nyindkøbte Danny Ings har gjort, at West Ham nu har sendt et bud afsted på Marcos Leonardo, som The Hammers gerne vil leje i Santos. Den brasilianske klub har dog afvist buddet.

LÆS OGSÅ: Vanvittigt prisskilt: Nu koster han 841 millioner kroner

Wolverhampton køber ny målmand
Kilde: Birmingham Live

For at skabe ny konkurrence til José Sá er Wolverhampton tæt på at hente en ny målmand. Det er den 29-årige Daniel Bentley, som i dag skal til lægetjek, da Premier League-klubben er blevet enig med Bristol City om en pris for englænderen.

Chelsea vil sælge dyr profil
Kilde: Sky Germany

Chelsea har brugt rigtig mange penge på nye spillere, og derfor skal klubben også sælge ud. Kai Havertz kan angiveligt få lov til at forlade klubben til sommer for 446 millioner kroner, og flere klubber er efter sigende interesseret i den tyske landsholdsspiller.

LÆS OGSÅ: Newcastle har budt 421 millioner kroner på englænder

Bournemouth henter angriber
Kilde: The Guardian

I dag skal den senegalesiske landsholdsangriber Nicolas Jackson til lægetjek hos Bournemouth, der er blevet enig med Villarreal om en pris for den 21-årige spiller, som kommer til at koste 171 millioner kroner.

Annonce