Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano slår fast: Her er Jürgen Klopps fremtidsplaner

Af Emil Plovgaard
15.03.2024 Kl. 10:59

Regelmæssigt er der spekulationer om, hvad Jürgen Klopp skal, når han er færdig hos Liverpool.

I slutningen af januar fortalte den 56-årige tysker, at han stopper som klubbens manager efter denne sæson og knap ni år.

Han er blandt andet blevet sat i forbindelse med jobbet som tysk landstræner. Julian Nagelsmann står i øjeblikket i spidsen for Tysklands A-landshold, men kontrakten ophører allerede 31. juni, og så skal Die Mannschaft på jagt efter en ny landstræner.

Nu har den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano slået fast, at Klopp hverken vil forhandle noget nu eller til sommer.

LÆS OGSÅ:

Monsterkontrakt på vej: Liverpool følger med

Afsløring: Rasende Klopp undskyldte eftter kampen

Salah slog rekord: Liverpool ødelagde Sparta Prag

– Vi hører uundgåeligt til Jürgen Klopps fremtid, eftersom han forlader Liverpool til sommer, og nogle rygter på, at han skal være tysk landstræner frem til 2026.

– Men Klopp vil helt sikkert ikke forhandle noget nu eller til sommer, skriver Romano i sin daglige briefing.

I forbindelse med annonceringen af sit exit, lød det fra Klopp, at han var på vej til at løbe tør for energi.

Jürgen Klopp har været i managerverdenen siden 2001, og det er derfor også forståeligt, at han nu vælger at tage en pause.

Klopps agent har ligeledes bekræftet, at han ikke vil overtage det snart ledige job på det tyske landshold.

Den 56-årige tysker har tidligere været i Mainz og Borussia Dortmund, og det ville ellers være prikken over i’et, hvis han kunne føre Tyskland frem til en stor triumf.

Annonce