Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Rasende Klopp undskyldte efter kampen

Af Emil Plovgaard
15.03.2024 Kl. 08:26

Liverpool vandt torsdag aften 6-1 mod Sparta Prag i Europa League.

Mål fra Darwin Núñez, Bobby Clark, Mohamed Salah, Dominik Szoboszlai og to gange Cody Gakpo hjalp The Reds videre på overbevisende manér med hele 11-2 sammenlagt.

På trods af den forholdsvis sikre sejr, kunne Jürgen Klopp ikke forholde sig roligt på sidelinjen. Tyskeren reagerede rasende, da Jarell Quansah i anden halvleg blev tildelt et gult kort.

Efter kampen fortalte Klopp, at han havde undskyldt over for kampens dommer, Artur Días.

LÆS OGSÅ:

Salah slog rekord: Liverpool ødelagde Sparta Prag

Dansk superfan: Bruger 215.000 kroner om året på Liverpool

Ny melding: Liverpool kan tredoble hans løn

– Faktisk forholder det sig således, at vi gerne ville have skiftet ud, og det gav fjerdedommeren også antrit til, men dommeren fortsatte kampen, og så fik vi det gule kort (til Quansah, red.).

– Det gule kort var ikke problemet, men jeg var bange for, at Conor Bradley ville blive skadet i situationen, og det var derfor, det slog klik for mig.

– Jeg fortalte dommeren efter kampen, at det gule kort var i orden. Jeg var rolig før og rolig efter, men i det øjeblik slog det klik for mig. Undskyld, siger Klopp ifølge Liverpool Echo.

Klopp havde desuden sympati til overs for Brian Priske og Sparta Prag, som han ønsker held og lykke i kampen om det tjekkiske mesterskab.

– Ja, der var kvalitetsforskel. Det var tydeligt før kampen. Sådan er det altid. Hvis holdet med højest kvalitet viser den rette attitude, så bliver det drilsk.

– Jeg arbejdede for en mindre klub i Tyskland, Mainz, og man kan vinde kampe (mod de større hold, red.) men man har også brug for hjælp fra modstanderne, og vi hjalp ikke til. Vi viste en top-attitude, og vi gjorde livet svært for Sparta.

– Det er en hård uge for Sparta, men deres tilhængere nød rejsen, og hvordan de opførte sig under kampen, var storartet. Nu begynder resten af sæsonen for dem, og de kan kæmpe med om titlen, lyder det videre fra Klopp.

Annonce