Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano afslører: United vil hente Premier League-stjerne

Af Emil Plovgaard
13.10.2024 Kl. 15:30

Erik ten Hag og Manchester United har fået den værste begyndelse på en Premier League-sæson nogensinde.

De sløje resultater betyder, at klubben lige nu er at finde på 14.-pladsen i Premier League.

Læs også: Pogba i forhandlinger med ny klub

På trods af dette, lader det til, at hollænderen kan få lov til at beholde sit job lidt endnu.

United har brugt over 6,2 milliarder kroner på nye spillere, siden Ten Hag kom til i sommeren 2022.

Klubben er dog langt fra klar til at kæmpe med om det engelske mesterskab, selvom man vandt FA Cuppen tidligere på året.

United er endnu en gang klar til at have spenderbukserne på i 2025, fortæller transferjournalisten Fabrizio Romano.

– En masse klubber holder et tæt øje med Eberechi Eze, herunder Manchester United, siger italieneren på sin YouTube-kanal.

Eze er dog ikke den eneste spiller på ønskelisten. Romano understreger, at klubben endnu ikke har fundet sit toptransfermål for næste år.

– Manchester United ønsker at investere i en kantspiller i 2025, men de har ikke besluttet sig for, hvem det skal være, så lad os vente og se, men Eze er helt bestemt en af de spillere, de holder øje med.

– Der er mange andre, så jeg siger ikke, at det bliver den ene eller den anden, eller at han er deres eneste prioritet, lyder det videre fra Romano.

United kan aktivere frikøbsklausul

Eze er et oplagt transfermål, da hans kontrakt med Crystal Palace indeholder en frikøbsklausul.

– Hans frikøbsklausul vil også være der i 2025. Det er en frikøbsklausul på omtrent 535 millioner kroner, lyder det fra Romano.

Eze har ikke fået den bedste begyndelse på denne sæson, hvor Palace er blandt de tre nederste. Klubben har endnu ikke vundet en kamp ud af syv mulige.

26-årige Eze blev sat i forbindelse med et exit fra Selhurst Park i sommer, efter at han blev udtaget til den engelske EM-trup.

Læs også: Postecoglou på lånt tid? Tottenham lurer på erfaren Premier League-manager

Men med salget af Michael Olise til Bayern München, gjorde Palace, hvad de kunne for at holde på Eze.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce