Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Disse nye Chelsea-signings vrages til CL-truppen

Af Emil Plovgaard
03.02.2023 Kl. 16:25
Chelsea måtte kun registrere tre nye signings.

Pierre-Emerick Aubameyang er en af de spillere, der ikke er blevet registreret til Chelseas Champions League-trup.

Det skriver flere medier, heriblandt Daily Mail.

Angriberen har ikke startet en kamp siden november, og en kraftig forøgelse af truppen i januar har gjort, at han har fået længere til førsteholdsfodbold.

LÆS OGSÅ: Sådan ville Premier League-tabellen se ud uden VAR

Ifølge den spanske sportspresse ønsker den 33-årige angriber da også at skifte væk, men det skete ikke i januar.

Chelsea har også udeladt Benoît Badiashile, der skiftede til klubben i januar.

UEFA's regler betyder, at der kun må registreres tre nye signings.

Noni Madueke, Andrey Santos og David Datro Fofana får heller ikke chancen for at vise sig frem i Champions League i foråret.

Malo Gusto, der blev hentet til klubben i januar, er blevet lejet ud til Lyon, og registreres derfor heller ikke.

Til gengæld registreres Enzo Fernández, Mykhailo Mudryk og João Fèlix iblandt de nytilkomne.

Hakim Ziyech får dog trods andre forlydender en plads i Champions League-truppen.

The Blues skal møde Borussia Dortmund ad to omgange i ottendedelsfinalen i turneringen senere på måneden.

LÆS OGSÅ: Klopp med stikpille til Chelsea

Annonce