Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rio Ferdinand: Én United-stjerne fortjener ros efter Tottenham-lussing

Af Emil Plovgaard
30.09.2024 Kl. 16:16

Rio Ferdinand vil kun rose én spiller fra Manchester United efter søndagens 3-0-nederlag til Tottenham.

Således kan André Onana ifølge Rio Ferdinand være sin indsats bekendt fra opgøret på Old Trafford.

Læs også: Tidl. assistent afslører: United tæt på melding om Ten Hag

Manchester Uniteds ydmygelse betyde, at klubben blot har vundet tre ud af de seneste ni kampe på tværs af samtlige turneringer.

Det var præstationer under niveau for mange på grønsværen på Old Trafford søndag, men klublegenden Rio Ferdinand mener, at Onana kan komme ud af opgøret med oprejst pande.

– Ved I, hvem jeg gerne vil rose, som ellers fik stor kritik i sidste sæson? Onana.

– Uden ham, ville det være blevet 6- eller 7-0 i dag. Onana har været god i denne sæson. Han er trådt i karakter og har haft et par store redninger.

– Ja, der har været en mærkelig ting her og der, men han har optrådt, som man ønsker at se det. Det, jeg forventede at se fra Onana, har jeg set i denne sæson. Han er den eneste, der kommer ud af dagens kamp på en positiv måde.

– Han kan gå derfra med oprejst pande. Det vil han ikke, fordi de sidder der som et såret dyr og har lukket tre mål ind. Men han var ikke skyld i nogle af målene, og han holdt os inde i kampen, siger Rio Ferdinand på sin YouTube-kanal.

Læs også: Så meget koster det at fyre Ten Hag

Onana havde syv redninger i kampen mod Tottenham, hvor gæsterne havde en xG på hele 4,59. En statistik, der altså tilkendegiver, at Onana havde en god dag på kontoret.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce