Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser Todd Boehly: Det er dovent og uinspirerende

Af Emil Plovgaard
07.04.2023 Kl. 20:25
Han er langt fra tilfreds med Chelseas beslutning om at genansætte Lampard.

Frank Lampard er tilbage på Stamford Bridge, efter at Chelsea valgte ham som klubbens nye manager efter fyingen af Graham Potter.

Lampard tilbragte to år hos The Blues i perioden fra 2019 til 2021, før han blev fyret, da han ikke formåede at få det bedste ud af de signings, han havde lavet.

Nu synes fortiden dog glemt, og Lampard kan starte forfra i den klub, han elsker.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag kylede fem United-spillere ud

Men den tidligere Crystal Palace-ejer og nuværende kommentator, Simon Jordan, er langt fra tilfreds med Chelseas beslutning om at genansætte Lampard.

– Jeg mener ikke, det er fremadtænkende. Alle vidste, at Graham Potter ikke ville fungere, og deres løsning er at fyre ham på et tidspunkt, hvor en ny manager ikke kan påvirke udfaldet, og så går man tilbage til en, der har været uden succes ad tre omgange.

– Frank Lampard var ikke succesfuld hos Chelsea. Han havde en godkendt første sæson, men tabte finalen i FA Cuppen, hvor de burde have vundet, og i anden sæson var det ikke godt nok. Så han blev fyret af rimelige årsager.

– Han tog så til Everton, og de blev oppe. Ikke på grund af fremragende ledelse, men fordi der var tre hold i rækken, der var dårligere. Med al respekt for Frank, så var de dårlige. Dårlige, dårlige, dårlige.

– Hvis det er sådan, en ikonisk fodboldklub løser et problem, ved at vende tilbage til Frank Lampard, så er der noget, der mangler i tankegangen. Jeg synes, bare det er letvægt og en populistisk tanke. Det er dovent og uinspirerende af Boehly, og jeg mener, at Frank Lampard er en heldig dreng, siger Jordan til talkSPORT.

Chelsea ventes at skifte Lampard ud til fordel for en anden manager, der kan overtage styringen permanent af klubben.

Flere trænere overvejes angiveligt, og her tæller topnavne som Antonio Conte og José Mourinho.

LÆS OGSÅ: Arsenal forbereder bud på Frankfurt-stjerne

LÆS OGSÅ: Chokmelding: Liverpools Thiago i overraskende skifte?

Annonce