Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal forbereder bud på Frankfurt-stjerne

Af Emil Plovgaard
07.04.2023 Kl. 19:49
Arsenal ønsker at styrke midtbanen i sommerens transfervindue.

I et forsøg på at styrke midtbanen til sommer, har Arsenal angiveligt udset sig Eintracht Frankfurts Djibril Sow.

Det skriver Bild.

Det spanske medie Fichajes følger op med, at Arsenal angiveligt planlægger et bud på 110 millioner kroner på Sow.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag kylede fem United-spillere ud

Den 26-årige schweizer er blevet udpeget som et nøgleemne for Mikel Arteta.

Sow har været enestående for Bundesliga-mandskabet i indeværende sæson med tre mål i 38 kampe, hvor han enten har fungeret som defensiv eller central midtbane.

Hans kontrakt med den tyske klub udløber i sommeren 2024, og selvom han er blevet en bærende profil på holdet, ønsker han ikke at forlænge med Oliver Glasners mandskab.

Sow har tidligere givet udtryk for, at han er stor fan af landsmanden Granit Xhaka, der til sommer kan blive hans nye kollega.

– Først og fremmest er Xhaka en rollemodel qua hans personlighed. Han bringer en tilstedeværelse på banen, som jeg ikke har set ofte før, sagde Sow sidste år.

Arsenal har været sat i forbindelse med mange navne til midtbanen forud for transfervinduet til sommer, og det er nok ikke usandsynligt, at The Gunners især vil kigge mod denne del af banen.

Sow har en vision om at spille i Premier League.

– Premier League er den mest attråværdige liga i min optik. De bedste spillere spiller dér. Jeg har altid drømt om at spille Premier League.

– Men da jeg var en lille dreng, havde jeg aldrig troet, at jeg skulle spille for Frankfurt. Så jeg er meget glad for, hvordan min karriere har forløbet. Bundesligaen er ikke en af de bedste ligaer i verden for ingenting, lød det fra Sow i 2021.

LÆS OGSÅ: City-stjerne jagter vanvittig rekord i morgen

LÆS OGSÅ: Ekspert advarer Arsenal inden Liverpool-opgør

Annonce