Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser Mbappé: Uværdig

Af Emil Plovgaard
11.07.2024 Kl. 17:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kylian Mbappé og Frankrig måtte tirsdag rejse hjem fra EM-slutrunden efter et 2-1-nederlag til Spanien.

Efter kampen indrømmede Mbappé, at han havde været en fiasko for sit land, hvor han var meget ineffektiv og blot formåede at score et enkelt mål, der faldt på et straffespark i gruppespillet.

Mbappé havde fået stor ros for at være så ærlig i sin udmelding, men ifølge den tidligere franske landsholdsstjerne Emmanuel Petit bør slutrunden få alvorlige konsekvenser for Real Madrid-stjernen.

– For mig at se, er han ikke en god anfører som følge af de signaler, han har sendt, efter at han har taget over, hvilket nærmest var påtvungne.

– Udmeldingerne rettet mod sine holdkammerater, hvor han sagde, at de gode bolde ikke når frem til ham, at han ikke ønskede Paul Pogba på sit hold, og at Antoine Griezmann ikke havde nogen god EM-slutrunde … er det en anførers rolle at udpege sine holdkammeraters mangler?

– Og så – undskyld mig – alt den virak omkring hans maske. Vi er ligeglade! Han er ikke den første spiller, der har spillet med en brækket næse, og han bliver stensikkert heller ikke den sidste.

– Han krævede en masse ting, da han skulle have sit anførerbind, og for mig at se udstråler han ikke lederskab, hverken på eller uden for banen.

– På intet tidspunkt har jeg set ham opmuntre sine holdkammerater.

– Når man skal spiller hver anden kamp for PSG i de seneste seks måneder, har man en masse tid til at forberede sig fysisk. Men jeg kan huske hans udtalelser før EM-slutrunden, hvor han sagde, at han bekymrede sig mere om det mentale end om det fysiske.

– Han fejlede. Fysisk fejlede han, og i sin rolle som anfører fejlede han. For mig at se er han en uværdig kaptajn, lyder det fra Petit til RMC Sport ifølge Forbes.

Mbappé præsenteres som ny Galactico på Santiago Bernabeu på tirsdag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce