Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser behandling af Ten Hag: ‘Uretfærdigt’

Af Emil Plovgaard
11.06.2024 Kl. 14:01

Er Erik ten Hag købt eller solgt?

Det er der – måske – slet ikke nogen der ved i skrivende stund.

Men hollænderen er i stigende grad ved at blive frustreret, og hos anerkendt journalist ligger svaret heller ikke på tungen.

Ifølge en af Manchester Uniteds tidligere spillere, Gordon Strachan, er det bekymrende og uretfærdigt, at Ten Hag endnu ikke har fået besked om sin fremtid.

– Jeg finder det meget bekymrende, at hans fremtid endnu ikke er afklaret. FA Cup-finalen blev spillet for to uger siden.

– Venter Manchester United på, at Dan Ashworth kommer ind og træffer beslutningerne? Det er helt sikkert ikke tilfældet, og han har helt sikkert haft samtaler med klubben, efter at han officielt blev ansat som fodbolddirektør.

– Hvis folkene, der leder klubben, oprigtigt ikke mener, at Erik ten Hag er god nok, så er de nødt til at fortælle ham det nu, for det, der sker i øjeblikket, er uretfærdigt.

– Jeg mener også, at der må komme et tidspunkt, hvor Erik ten Hag er nødt til at sige; “hvis I ikke vil have mig her, og hvis I ikke mener, jeg er god nok, så fyr mig”, siger Strachan ifølge Manchester Evening News.

Det er endnu ikke sikkert, at Ashworth bliver ansat hos Manchester United, idet klubben i skrivende stund ikke er nået overens med Newcastle om en passende kompensation.

I løbet af de seneste dage er flere managere blevet meldt ud af kandidaturet til United-jobbet, så nu er der kun én manager tilbage.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce