Rekordtransfer på vej? Driblekonge står højt på Liverpools liste
Arne Slot er blevet bekræftet som ny cheftræner for Liverpool og starter sit arbejde den 1. juni.
Sådan er det hvert fald på papiret, men han er allerede involveret, når det kommer til klubbens transfers.
Den hollandske træner kommer til at have indspark til klubbens ageren på transfermarkedet, men det er sportsdirektøren, Richards Hughes, der kommer til at stå for størstedelen.
Flere spillere bliver rygtet til Anfield, hvor der spekuleres i, hvem der bliver den største store transfer under Arne Slot.
Orkun Kökçü fra Benfica bliver blandt andet kædet sammen med et skifte til Liverpool, men det forlyder også, at The Reds har udset sig et af de varmeste navne i Æresdivisionen.
Journalist Rik Elfrink fra Eindhovens Dagblad beretter, at Johan Bakayoko fra PSV Eindhoven står højt på Liverpools ønskeliste.
Den offensive kantspiller har netop færdigspillet en stor sæson for Arne Slots tidligere rivaler, hvor det blev til 14 mål og 14 assists for sæsonen.
Ifølge Rik Elfrink var en af Liverpools chiefscouts på lægterne for at se nærmere på den belgiske kantspiller i kampen mod AZ Alkmaar tilbage i april, hvor Johan Bakayoko brillerede med et mål og assist.
Med to år tilbage af sin kontrakt vil den hollandske klub kræve et stort beløb for Johan Bakayoko, og det er ikke lang tid siden, at Liverpool forhandlede en aftale på plads med PSV Eindhoven.
I starten af 2023 blev Cody Gakpo hentet for omkring 385 millioner kroner, som blev PSV Eindhovens største salg nogensinde.
21-årige Johan Bakayoko har to år tilbage af sin kontrakt med PSV Eindhoven.
Ifølge Whoscored var han den spiller, der havde næst flest succesfulde driblinger pr. kamp i Æresdivision i den netop overståede sæson.
Læs også: Afviser transfersnak: Liverpool-stjerne vil blive i klubben



















